En heldig dame i Nordsjælland vandt her til aften en præmie på over 300 mio danske kroner og tillykke med det. For dette beløb kan man købe og gøre meget i denne verden, der ellers for de fleste af os er uden for rækkevidde. Dette voldsomme beløb stille får desuden de fleste af os til at stille os selv dette hypotetiske spørgsmål, hvad ville jeg gøre med 300 mio?

Men det er ikke hvad jeg ville med så mange penge, men mere hvad konsekvensen for mit liv ville være. Ville jeg blive lykkelig af så mange penge? I sig selv nok ikke. Penge er i sin form lig med muligheder, begrænset mængde penge betyder at man må prioritere, koncentrere sin indsats og udvælge hvad man ønsker sig mest, for de penge man kan realisere. I den process sker der desuden den magiske transformation at det man arbejder og ønsker for, bliver mere værd end sammenlignelige varer eller muligheder til samme pris. Den er mere værd, for mig, fordi jeg har valgt netop den ting. Jeg engagerer mig i denne ting, jeg forstår dens værdi, men jeg forstår også dens værdi i kraft af det jeg valgte fra. Valget skal bære ikke blot dens omkostning i form af pris, men også savnet af alt det der ikke realiseres. Jeg knytter mig til mit valg i kraft af mine fravalg og forstærker mit valgs værdi. Havde jeg 300 mio, ville jeg kunne realisere de fleste af de drømme jeg har i dag plus en masse jeg ikke har tænkt på endnu. Men uden omkostning, jeg ville springe fra helikopterski til ørkenræs til dybhavsdyk og rumturisme, uden at skulle vælge. Jeg behøver ikke engagerer mig eller værdsætte det, for intet er tabt hvis det ikke var det jeg oprigtigt ville, og derved mister det sin værdi, andet end sin pris.

Det er vigtigt for alle mennesker at have drømme der kan nås hvis man kæmper for dem. Ting der opnås uden et form for offer, bærer blot sin pris, men ikke en menneskelig værdi. Således skal mennesket have plads til at kæmpe for at realisere sine egne drømme, ikke gives disse omkostningsfrit. Borgere skal ikke bæres igennem deres liv, tildeles gaver fra oven, for de vil sjældent være prisen værd. Lykken tror jeg i stræben efter at vælge og realisere nogen af sine drømme.

Forestil dig nu at du tager 100 kr. fra en mand, han fratages et middel til at realisere sin drøm, noget han kæmper for, en kamp som giver mening for ham. Derved fratager du ham noget der meget mere værdifuldt en de 100 kr. noget der hindrer ham i at blive lykkelig. Forestil dig så du giver en anden mand 100 kr. for ham er det blot 100 kr. han kan købe noget for de 100 kr., men manglen på den værdifulde stræben reducerer det opnåede til blot at være prisen værd. Den første mand taber altså mere, en den anden mand vinder. Denne ligning er kun moralsk forsvarligt, når det der gives mand nummer 2 er helt grundlæggende i sin karakter, noget der forhindrer død, sygdom eller permanent deroute. (Følgende gør sig ikke gældende i velgørenhed, hvor mand 1 giver og ikke bliver frataget de 100 kr.)

Således skal en omfordeling i et samfund ikke bedømmes på det gode du vil gøre med penge man ønsker at give, men mod den skade du gør når du tager den fra nogle andre. Desuden så vil en stadigt stigende mængde af ydelser der synes at komme til dig omkostningsfrit, langsom miste selv deres egentlig pris i værdi. Således vil de 100 kr. over tid blive opfattet som kun 50 kr. eller værre endnu 0 kr. i værdi af den modtagende part, der således ikke ser tabet der fortsat sker af mand nummer 1. I omfordelingen skabes der desuden en afstand mellem den der arbejder for pengene og valget af det der købes, således kan man forestille sig at der for de 100 kr. købes noget ikke engang synes at være 100 kr. værd af nogen, da det ikke er et oprigtigt ønske fra nogen.

Jeg fandt nok noget at bruge mine 300 mio til skulle det ske at jeg fik en sådan gave, men ville jeg blive lykkelig? Indtil da vil jeg kæmpe for min ret til at kunne realisere min udvalgte drømme og beholde flere af mine egne penge til at gøre det. Og for alle os, for det er efterhånden os alle der modtager, husk på at skolen, vejen, sygehuset, SU, kontanthjælp, ikke er gratis, værdsæt det som var det mere værdifuldt en guld, bevis du var det værd, for det finansieres ved at tage dem fra nogen andres drømme der skubbes længere væk. Og husk der er ikke uendeligt af det der fordeles. For den dag mand nummer 1 indser, at han aldrig opnår sin egen drøm, fordi pengene konstant tages fra ham, så vælger han måske at give op, ikke flere drømme, eller han flytte bort eller han stiller sig ved siden af mand nummer 2 og venter nu kun på at pengene kommer ind fra oven.